HJEMMESIDEN OPDATERES
Vi er i gang med at opdatere vores hjemmeside, og den nye version vil være tilgængelig den 1. maj kl. 10:00. I mellemtiden er det stadig muligt at købe billetter til vores resterende forestillinger, DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN og REQUIEM FOR PAPIR.






DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN
Teater V



Søndag d. 27. april 2025 kl. 14.00


Hakkebakkeskoven er fuld af forskellige dyr. Klatremusen der elsker musik, Harepus der bager kager, den rare Bamsefar og den lille Morten Skovmus, der bare gerne vil have at alle skal være gode venner. Dyrene lever i fordragelighed under skovens love, men nogen truer freden. Mikkel Ræv og Peter Pindsvin elsker at spise deres naboer, og kun ved at holde sammen – forskelle til trods – kan skovens dyr klare skærene.


Fra 5 år


Varighed: 120 min. inkl. pause


Prisgruppe: 70 kr. for børn op til 12 år og 150 kr. for voksne


KØB BILLET


 



REQUIEM FOR PAPIR?
GribGruppen


Torsdag d. 19. til søndag d. 22. juni


Med Komponist og musiker Birgit Løkke, scenograf Filippa Berglund og scenekunstner Helene Kvint. Hvilken betydning har papiret haft for os mennesker gennem tiden, og hvad betyder det nu og i fremtiden?
Vi indsamler og arkiverer lokale dagbøger og kærlighedsbreve fra Gribskov og Helsingør.  Vi får et rørende indblik i vores fælles lokale dagligdag og væren både før og nu.


Betyder det noget for vores selvforståelse, at fredsaftaler som Kalmarunionen stadig er fysisk tilgængelige for os den dag i dag? Har papiret stadig betydning for de fremtidige kontrakter og aftaler, som skal sikre fred og sammenhold?


Vi stiller spørgsmål som:
- Skabes der nye måder at bruge papiret på?
- Hvor sårbare er vi i det digitale samfund, hvis strømmen går?
- Vi lever i en tid, hvor vores unge ikke lærer at skrive i hånden.
- Hvad sker der, når man ikke kan skrive eller læse håndskrift?


I Requiem for Papir? undersøger vi ord på papir, såsom avisen, noder, pas, bogen, brevet m.m. gennem oplæsning, taler, sang og ord i rummet. Vi skaber vores egen union og alle underskriver en fælles kontrakt.  Måske får du lyst til at skrive – skrive i hånden; en note, en sang, et digt, et brev?


GribGruppen består af 3 kunstnere med base i Gribskov Kommune. Komponist og musiker Birgit Løkke, scenograf Filippa Berglund og scenekunstner Helene Kvint. GribGruppens mål er at skabe større og mindre nedslag over de næste 10-15 år i vores lokalområde. Papiret er vores omdrejningspunkt som materiale.


Varighed: 70 minutter
Spillested: Papirakademiet, Stæremosen 8, 3250 Gilleleje


KØB BILLET






Spillested
Gribskov Kultursal
Østergade 52
3200 Helsinge


Billettelefon
Tlf. 21 19 98 99