DRØM-Hvor har du været i nat?

Tiny Dancer, co-produceret med Dansk Danseteater

Træd ind i drømmenes forunderlige univers, hvor alt kan ske. Her bevæger to dansere sig gennem natten som hinandens drømmevenner, spejlinger og skyggesider. De åbner døren til det sted, vi alle besøger hver nat, men sjældent taler om.

I DRØM væver bevægelse, scenografi og lyd sig sammen til et landskab, hvor drømmebilleder bliver til og opløses. Det skøre, det poetiske og det uventede får lov at tage form, mens børnene følger med dybere ind i nattens foranderlige logik.

DRØM hylder børns nysgerrighed og fantasi og inviterer til at drømme videre, længe efter forestillingen er slut.

For de 3- 8 årige og deres voksne.